Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lægetjekket er bestået: Arsenal sikrer signing trods Chelsea-interesse

Af Emil Plovgaard
21.01.2023 Kl. 19:13
Arsenal er på vej til at sikre sig sin anden signing i januarvinduet.

Det varer ikke længe, før Jakub Kiwior endegyldigt er på plads som ny spiller hos Arsenal.

Den polske midtstopper har ifølge GOAL-journalist Charles Watts lørdag gennemført det obligatoriske lægetjek forud for skiftet.

Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano er samtlige dokumenter på nuværende tidspunkt underskrevet, og derfor er det kun et spørgsmål om tid, før Kiwior trækker Arsenal-trøjen over hovedet.

LÆS OGSÅ: Legende kan afløse Graham Potter

Der skulle efter sigende være tale om en aftale, der løber frem til 2028.

Ifølge Foot Mercato har Chelsea i løbet af de seneste uger også vist interesse for Kiwior, men klubben valgte i sidste ende at købe Benoït Badiashile fra AS Monaco. Derfor er det ifølge Football Londons oplysninger også usandsynligt, at Arsenals ærkerivaler skulle kapre handlen, som man så det ske med Mykhailo Mudryk.

Football London skriver, at handlen i første omgang vil koste Arsenal 144 millioner kroner, og så vil der være en række bonusser, der sandsynligvis også vil gå igennem i løbet af den fem og et halvt år lange kontrakt.

LÆS OGSÅ: To United-stjerner misser Arsenal-kamp

Ifølge Gianluca di Marzio vil Kiwior nemlig blive hentet til Arsenal for 186 millioner kroner, men det er formentlig inklusive diverse bonusser.

Arsenal har i forvejen hentet Leandro Trossard hos Brighton i det igangværende transfervindue, og derudover meldes der om, at endnu en signing kan være på vej til Colney-anlægget i nærmeste fremtid – læs mere her.

Annonce