Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lægetjek i dag: Manchester Uniteds første sommer-signing er på plads

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.06.2019 Kl. 07:32
Daniel James har ifølge John Percy fra The Telegraph sit lægetjek for Manchester United i dag.

Det har været længe undervejs,  men denne torsdag skulle være dagen,  hvor Daniel James endeligt skifter til Manchester United.

Den 21-årige Swansea-winger har været rygtet tæt på klubben i adskillige uger nu,  men et tragisk dødsfald i familien udsatte ifølge flere medier signingen.

Nu skriver The Telegraph,  at den lynhurtige waliser har sit lægetjek for klubben denne torsdag –  og derefter kan det kun være et spørgsmål om kort tid,  før han bliver præsenteret som klubbens første større sommersigning.

Manchester United håbede angiveligt, at man kunne hente James for blot £10 millioner,  men den endelige pris skulle ifølge flere medier ende tættere på £20 millioner,  da AS Monaco blandede sig sent i processen og fik prisen skudt i vejret.

 

Annonce