Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lægetjek denne uge: Chelsea-forsvarer bliver udlejet til Serie A-storklub

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.08.2019 Kl. 10:08
Davide Zappocosta tager en enkelt sæson på leje for AS Roma, skriver adskillige pålidelige engelske medier.

Davide Zappacosta har aldrig udviklet sig til mere end blot en marginalspiller for The Blues, som nu tager konsekvensen og lader italieneren skifte til AS Roma på en etårig lejeaftale.

Det skriver The Guardian, London Evening Standard, The Telegraph og adskillige andre pålidelige britiske medier tirsdag middag.

Lægetjekket skulle finde sted allerede denne uge, men detaljerne – såsom prisen for lejeaftalen – bliver endnu ikke omtalt.

Zappacosta ankom til Chelsea for £23 millioner i 2017, men spillede blot fire Premier League-kampe for The Blues sidste sæson.

Derfor skulle Frank Lampard og klubledelsen sommeren lang have været beredte på at sælge eller udleje højrebacken.  Klubbens unge talent, Reece James, som ser ud til at komme sig fint efter sin knæskade, er nu i stedet udset en rolle som backup for klubkaptajn Cesar Azpilicueta.

 

Annonce