Lægetjek booket: United mulehår fra vanvittig transfer
Manchester United føler sig efterhånden sikre på, at de lander en aftale med Brentfords offensive stjerne Bryan Mbeumo.
Den 25-årige camerouner, der var flyvende i seneste sæson med 28 målinvolveringer til følge, er et topmål for Rúben Amorim denne sommer.
De Røde Djævle afgav tidligere et bud på 394 millioner kroner plus 88 millioner kroner i bonusser, men dette ville The Bees slet ikke høre tale om.
London-klubben holder efter sigende fast i et prisskilt på omkring 526 millioner kroner for Mbeumo, og intet tyder på, at de lader offensivspilleren smutte for mindre.
Den tidligere Troyes-spiller håber selv på et skifte til United, hvilket forpurrer Tottenhams chancer i transferduellen. Nu har De Røde Djævle så budt igen, hvorfor en handel skulle være tæt på at falde på plads.
Lægetjekket er bestilt til fredag
Ansu Fati, hvis kontrakt udløber i sommeren 2027, er klar til et lægetjek i AS Monaco allerede på fredag, så snart de sidste detaljer med FC Barcelona er på plads. Det oplyser den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano sent tirsdag.
Her bliver spanieren, der tidligere var udråbt som den næste Lionel Messi, holdkammerat med danske Mika Biereth.
Samtidigt er det kommet frem, at Arsenal byder på en dansk landsholdsspiller.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER



















