Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Læger advarer: Der vil komme mange skader i Premier League

Af Jeppe Augustsen
23.03.2020 Kl. 08:13
Flere læger spår, at der kan komme mange muskelskader, når Premier League genoptages.

Premier League står i øjeblikket stille, og det gør den som minimum frem til den 30. april.

Der er forlydender om, at det forventes, at ligaen først genoptages i juni.

UEFA og Premier League har i sinde at færdiggøre sæsonen inden den 1. juli, og det vil i så fald betyde, at klubberne skal spille 2-3 kampe om ugen.

Det vil formentlig få konsekvenser for mange spillere. Det fortæller en læge til Daily Mail.

– Det er svært og hårdt at spille lørdag, onsdag og lørdag på så kort tid, men det er muligt. Der vil uden tvivl være flere skader. Men på den anden side er det dét deres store trup er til for, siger en anonym læge fra en Premier League-klub til Daily Mail.

– De mere robuste spillere vil kunne klare det, men nogle skal have mere restitueringstid end andre. Dem med en lang skadeshistorik vil være i risikogruppen, lyder det fra lægen.

Annonce