Kynisk van Gaal: Valdes bliver solgt
Victor Valdes skrev i januar under på en kontrakt med Manchester United, der binder ham til klubben frem til sommeren 2016.
Han har været backup for David De Gea, men der har været spekulationer om, at han er den nye førsteholdskeeper, hvis David De Gea skulle skifte til Real Madrid denne sommer.
Dog ser det ud til, at David De Gea bliver i Manchester United, og i den seneste uges tid er Victor Valdes blev rygtet til Valencia.
Der er formentlig også noget om snakken, da Louis van Gaal på dagens pressekonference afslørede, at Victor Valdes ikke er rejst med truppen til Seattle, fordi han bliver solgt.
– Han er ikke valgt, fordi han ikke følger min filosofi, lød det fra hollænderen ifølge Daily Mirror.
Efterfølgende blev Louis van Gaal spurgt, om Victor Valdes bliver solgt, og her svarede han følgende:
– Ja. Han følger ikke vores filosofi, og når man ikke gør det, så ryger man ud. Et eksempel på, hvorfor han ikke følger vores filosofi, er, at han nægtede at spille for reserveholdet sidste sæson, fortæller van Gaal.