Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kynisk fra pletten: Leicester slår Premier League-rekord efter City-slagtning

Af Emil Eire Frerk Olsen
27.09.2020 Kl. 18:20
Leicester slog her til aften en Premier League-rekord, da de besejrede titel-favoritterne fra Manchester City med 5-2.

Hele 5-2 stod der på måltavlen, da dommer Michael Oliver fløjtede aftenens opgør mellem Manchester City og Leicester af.

Noget overraskende var det i gæsternes favør, der på sensationel vis spillede sig tilbage på førstepladsen efter tre spillerunder.

Hvad der var lige så sjældent som en nedslagtning af City, var måden, hvorpå The Foxes sendte over halvdelen af scoringerne ind bag brasilianske Ederson.

Leicester bankede tre straffespark i kassen, hvilket sank City-skibet, mens Jamie Vardy og Youri Tielemans henholdsvist blev noteret for to og en enkel scoring.

Dette er første gang nogensinde, det er hændt, at et hold har scoret tre på straffespark i samme Premier League-kamp.

Der eksisterede på forhånd en endeløs liste af tilfælde, hvor et Premier League-hold har scoret på to straffespark i samme kamp, men det er altså aldrig før endt ud i tre træffere fra pletten.

Med sejren ligger Leicester på førstepladsen med ni point og en imponerende målscorer på 12-4, mens City, med en kamp i underskud, ligger nummer 13 med en målscorer på '5-6'.

 

Annonce