Kylian Mbappé snupper overskrifter
Kylian Mbappé var involveret i to scoringer for Frankrig, som søndag eftermiddag slog Tyskland i Nations League-bronzekampen med 2-0.
Samtidigt skrev Real Madrid-stjernen sig ind i historiebøgerne med målet til 1-0.
Det var nemlig nummer 50 for Les Bleus, hvorfor Mbappé nu er en af de tre spillere, der har skrevet det antal eller flere for landsholdet.
De andre franskmænd på den fornemme liste er Olivier Giroud med 57 mål og Thierry Henry med 51 scoringer under bæltet.
Kylian Mbappe var endvidere uselvisk sent i anden halvleg, da Frankrig kom foran med to mål efter en kontra. Her valgte den lynhurtige angriber at spille en tværpasning til Michael Olise, der sikkert prikkede den ind bag Marc-André ter Stegen.
Frankrig kan nu glæde sig over, at de snupper bronzemedaljerne i Nations League-sammenhæng, mens tyskerne må se sig til takke med intet metal.
Finale i Nations League mellem Portugal og Spanien bliver desuden spillet klokken 21.00 i aften. Følg opgøret på TV2.
Tidligere i dag blev det en kendsgerning, at Italien har fyret deres landstræner. Det sker efter de chokerende nederlag fredag aften, hvor Norge nedsablede Azzurri med hele 3-0.
– I de seneste timer har jeg været sammen med præsidenten. Gravina meddelte mig, at jeg vil blive fritaget fra min stilling som landstræner.
– Det gjorde mig ondt, for jeg havde ikke til hensigt at give op. Jeg ville have foretrukket at blive på min post og fortsætte mit arbejde, sagde Luciano Spaletti på pressemødet.
Italien møder Moldova i næste kamp, der bliver spillet allerede i morgen aften.
Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder:



















