Kyler ham ud: Amorim tager drastisk beslutning
Rúben Amorim og Manchester United skød søndag Premier League-sæsonen i gang, da det blev til et 1-0-nederlag hjemme til Arsenal på Old Trafford.
Det var ellers en lovende optræden fra Amorims mandskab, hvor man havde 22 skud på mål sammenlignet med Arsenals ni. Udligningen kom dog aldrig.
Den portugisiske cheftræner skiftede undervejs i opgøret nytilkomne Benjamin Sesko ind, som skulle udgøre en offensiv trussel i anden halvleg.
Det var Seskos officielle debut for United, mens Rasmus Højlund helt var udeladt fra truppen, mens Joshua Zirkzee forblev på bænken som ubenyttet indskifter.
Helt fremme fra start var det ligeledes nyindkøbte Matheus Cunha, der var frontfiguren for værterne fra kampens begyndelse.
En spiller, som ikke var med i kampen, var den unge angriber Gabriele Biancheri, der blev hentet i Cardiff City i 2023.
Den walisiske ungdomslandsholdsspiller var ellers en del af truppen, men han blev altså aldrig sendt på banen, og noget tyder på, at han heller ikke får mulighed for at brillere for United i denne sæson.
Ifølge Pete O’Rourke, der er journalist på mediet Football Insider, er Amorim og United nu klar til at udleje Biancheri, efter at man denne sommer har hentet tre nye offensivspillere.
Unavngivne klubber fra League One og League Two menes at være interesseret i den 18-årige Biancheri, der scorede 25 mål for klubbens ungdomshold i sidste sæson.
Samtidig forlyder det, at stjerne nu har skrevet under med Liverpool. Læs mere her.


















