Kvist: Vi skal have øje på Schmeichel og Mahrez
FC København skal i aften møde Premier League-mestrene fra Leicester City i en vigtig kamp i Champions League, og inden startfløjtet er der naturligvis meget snak om, hvordan den kommer til at forløbe.
Leicester er nemlig kendt som et omstillingshold, og derfor bliver det nødvendigt at lukke ned for holdets danske målmand, Kasper Schmeichel, hvis FC København skal have forhåbninger om at tage hjem med point i bagagen.
– Vi skal være meget opmærksomme på deres hurtige omstillinger. Det er her de er farligst, hvis Kasper Schmeichel får sat Riyad Mahrez i scene med ét af sine lange udkast, siger William Kvist ifølge Ekstra Bladet.
William Kvist forklarer desuden, at FC København skal forhindre, at der bliver for meget ’engelsk fodbold’ over kampen, og at den i stedet skal blive europæisk.
Kampen begynder klokken 20.45 på King Power Stadium. Tidligere på dagens vandt Leicester U/19 hold med 3-2 mod FCK's ditto. FCK spillede med 10 mand i det meste af kampen, efter at målmand Djuric blev smidt ud, da danskerne var foran med 1-0.