Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kvaratskhelia er på alles læber: Så meget koster Napoli-stjernen

Af Kasper Leif Pedersen
03.11.2022 Kl. 10:50
Napoli vil slet ikke af med deres stjerne - og hvis han skal, så bliver det meget dyrt.

Khvicha Kvaratskhelia har været på alles læber i denne sæson.

På trods af den 21-årige georgier spillede i hans lands bedste fodboldrække i sidste sæson – nærmere for Dinamo Batumi – så har han været en sensation i Serie A for Napoli i denne sæson.

Her har den driblende kant været en af de store stjerner på et mandskab, der p.t. ligger til tops i både Serie A og, som sluttede på førstepladsen i deres Champions League-gruppe med Liverpool, Ajax og Rangers.

Landholdsspilleren står i skrivende stund noteret for otte mål og 10 oplæg i 17 kampe på tværs af alle turneringer.

Heraf har han bl.a. været kædet sammen med et skifte til Premier League, hvor både Liverpool og Chelsea har vist interesse.

Dog bliver det ikke helt billigt for Premier League-giganterne. 

For ifølge London Evening Standard, så vil Napoli have £86 millioner for deres georgiske kant. Det svarer til 738 millioner kroner.

Napoli betalte blot i omegnen af 74 millioner kroner for Khvicha Kvaratskhelia, da man hentede ham Dinamo Batum, så den italienske storklub vil kunne få en stor fortjeneste på ham.

Annonce