Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kun overgået af Lewandowski: Chelsea jagter brandvarm brasilianer til sommer

Af Emil Plovgaard
24.03.2023 Kl. 21:53
Sidste sommer var en handel faretruende tæt på.

Chelsea lurer fortsat på FC Barcelonas Raphinha.

Det var også tilfældet, inden at brasilianeren skiftede Leeds ud med en tilværelse i Catalonien.

Den 26-årige brasilianer skrev under med FC Barcelona sidste sommer, hvor The Blues gav kamp til stregen. Det fortalte Leeds-ejer Andrea Radrizzani sidste sommer.

– For mig at se var handlen færdiggjort, og når jeg har en aftale holder jeg mit ord. Jeg følte mig skamfuld over at gå tilbage til Todd Boehly for at ændre mit ståsted.

– Vi lavede en aftale med Chelsea, fordi spilleren gerne ville dertil, og han var åben over for tilbud fra andre Premier League-klubber. Chelsea var en favorabel destination for ham. Men desværre fik Barcelona indflydelse og overbeviste spilleren om at vente, indtil de kunne finde frem til en løsning, sagde Radrizzani dengang til The Athletic.

Brasilianeren var en vigtig del af Leeds' overlevelseskamp inden sit skifte til de catalanske giganter for £55 millioner i sommeren 2022.

Selv om Raphinha er et forholdsvis nyt bekendtskab på Camp Nou, så kan det også vise sig at blive et flygtigt et af slagsen.

Det mener i al fald journalisten Simon Phillips, der dækker Chelsea tæt.

– Ja, det her er en, man skal holde øje med. For måneder siden fik jeg at vide, at Chelsea lurede på Raphinha, også efter at han var skiftet til Barcelona. Han var tæt på at skifte til Chelsea på et tidspunkt, før Barcelona kom ind i billedet.

– Mange hos Chelsea kan stadig lide ham. Han valgte selvfølgelig Barcelona, de var hans drøm, og det udtrykte han også offentligt, men Chelsea har stadig været der, siger Phillips i et interview med GiveMeSport.

Den brasilianske kantspiller har været i forrygende form siden skiftet til Spanien, og det er kun Robert Lewandowski, der har scoret flere mål for FC Barcelona i La Liga-sammenhæng i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Thomas Frank er favorit til PL-job

LÆS OGSÅ: Ude i 7 måneder: Chelsea-stjerne er tilbage i aktion

 

Annonce