Kun enkelte spillere gik utilfredse til ledelsen forud for Ranieri-fyring
Mange rystede på hovedet, da Leicester i sidste uge annoncerede, at de havde fyret manager Claudio Ranieri, som for blot ni måneder siden overraskede alle og vandt det engelske mesterskab med Leicester.
I januar blev han såmænd også kåret til den bedste manager til den årlige FIFA-award, men en dårlig sæson hidtil, hvor Leicester i skrivende stund er under nedrykningsstregen, hvilket altså ikke var godt nok for Leicesters ledelse.
Efter fyringen gik rygterne på, at Leicesters spillere gik mod Ranieri og gik til ledelsen for at få manageren fyret.
Rygterne skabte stor røre i fodboldengland, men flere af Leicester-spillerne har efterfølgende været ude og mane rygterne til jorden.
Sky Sports erfarer dog, at der var dele af spillertruppen, der vendte sig mod italieneren og gik til ledelsen med deres utilfredshed.
Samme medie fortæller dog også, at Ranieri skal have fortalt til sine nærmeste, at han stadig havde respekten hos majoriteten af spillertruppen, og at det blot var enkelte spillere, der var utilfredse.
Leicester har tabt deres seneste fem Premier League-kampe.