Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kun én stjerne er god nok: Han erstatter Mohamed Salah

Af Alexander Walther Petersen
14.12.2025 Kl. 12:37

Mohamed Salah har været på alles læber i den seneste uge, da han smed en regulær bombe i et interview i Mixed Zone efter Leeds-kampen.

Det satte hurtigt skub i rygterne om, hvor vidt den Liverpool-definerende spiller var på vej til at forlade klubben fra Merseyside.

Saudi-Arabien har længe haft et godt øje til den afrikanske stjerne, mens også en danskerklub fra MLS har meldt sig ind i transferkampen.

Lørdag eftermiddag effektuerede egypteren så alligevel sit markant comeback for Liverpool, da han igen trådte ind på Anfields græstæppe i Premier League-opgøret mod Brighton.

Superstjernen blev sendt på banen allerede i første halvleg, efter at Joe Gomez måtte udgå med en skade, og modtagelsen fra hjemmepublikummet var øredøvende.

Skrev sig ind i historiebøgerne

På trods af en svingende sæson, så satte Mohamed Salah sit tydelige aftryk på kampen.

Midt i anden halvleg leverede han et præcist hjørnespark, som Hugo Ekitiké pandede i nettet til kampens enlige mål. Assisten viste sig ikke blot at være kampafgørende, men også historisk.

Ifølge Opta bragte oplægget Salah op på i alt 277 målinvolveringer i 302 Premier League-kampe for The Reds. Dermed overhaler han Wayne Rooney og bliver den spiller i ligaens historie med flest mål og assists for én og samme klub. Rooney stod noteret for 276 målinvolveringer i Manchester United-trøjen.

Mohamed Salah har været til stor debat

Comebacket kom efter positive samtaler med cheftræner Arne Slot, og præstationen understregede, at egypteren fortsat er en nøglefigur i Liverpools offensiv.

Alligevel lurer der et skifte i horisonten for Salah, der har kontrakt med klubben fra Beatles-byen frem til sommeren 2027.

Her vil spilleren, der nu drager til African Cup of Nations med Egypten, være fyldt 35 år. Derfor skal Arne Slot og kompagni have fingrene i en fremtidig erstatning, hvor flere navne har floreret.

Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Erstatter han Salah?

Ifølge Steve Nicol, der har udtalt sig til ESPN, er der kun én stjerne, der kan afløse ham på sigt.

Det drejer sig om Antoine Semenyo fra Bournemouth, der allerede skulle være tæt på at tage turen til Liverpool, der ifølge flere engelske medier er ghaneserens ønskedestination.

– Det vigtigste for klubben er nu, at have en spiller klar til januar. Jeg ville have Semenyo fra Bournemouth, men det bliver svært at få ham i januar, understreger Nicol således.

Den offensive stjerne fra The Cherries har en frikøbsklausul på 553 millioner kroner, der betyder, at Semenyo kan forlade Vitality Stadium midtvejs i sæsonen, hvis den bliver aktiveret.

Det skal dog hænde i den tidlige fase af januars transfervindue, så Andoni Iraola og kompagni kan finde en passende afløser.

Liverpool har også været sat i forbindelse med Yan Diomande fra RB Leipzig og Bayern München-stjernen Michael Olise, der kan optræde på Salahs position.

Nu er det kommet frem, at en storklub har sendt en delegation til England for at lukke en stor transfer. Det drejer sig om en stjernespiller fra Manchester United. Læs mere lige her.

2,1 milliarder: Rúben Amorim er tæt på at hente Bruno Fernandes-afløser.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce