Kun én spiller overgår Patrick Dorgu
En ny sæson er gået i gang, og der venter den danske landsholdsspiller Patrick Dorgu masser af spilletid hos Manchester United.
Det har starten på sæsonen indikeret, for Rúben Amorim har vist masser af tillid til den unge danske wingback, som er foretrukket i venstre side.
Alternativerne på positionen er måske heller ikke så mange, men det ændrer ikke ved, at Patrick Dorgu er kommet fint fra start og har været meget involveret.
At den tidligere Lecce-spiller har været meget involveret viser statistikkerne også efter de første fem runder.
For i den periode var der således blot én spiller, der var blevet flere frispark mod end danskeren, som delte andenpladsen med Cody Gakpo.
Listen toppes af Jack Grealish, som i de første fem runder af sæsonen var blevet nedlagt hele 17 gange. Det svarer til næsten 3,5 frispark per kamp.
Top 10 – Patrick Dorgu er nummer to
Herunder kan du se top 10, som Squawka har bragt.
10. Alex Scott (Bournemouth) – 9 vundne frispark
9. João Gomes (Wolverhampton) – 10 vundne frispark
8. Kenny Tete (Fulham) – 10 vundne frispark
7. João Pedro (Chelsea) – 10 vundne frispark
6. Iliman Ndiaye (Everton) – 10 vundne frispark
5. Hannibal Mejbri (Burnley) – 10 vundne frispark
4. Bruno Guimarães (Newcastle) – 11 vundne frispark
3. Cody Gakpo (Liverpool) – 12 vundne frispark
2. Patrick Dorgu (Manchester United) – 12 vundne frispark
1. Jack Grealish (Everton) – 17 vundne frispark
Efter de første fem runder var det også Jack Grealish, der havde leveret flest assists i Premier League, hvor han også startede med at blive kåret til månedens spiller.
Her er fem bud på trænere, der kan afløse Rúben Amorim, hvis han bliver fyret i Manchester United


















