Kun én kamp på Boxing Day: Stort opgør i vente
Der kommer kun til at blive spillet én kamp på Boxing Day i 2025, men det er til gengæld et rigtig stort opgør, der venter.
Tidligere i år kom det frem til stor skuffelse for mange, at det ikke bliver nogen stor fodbolddag den 26. december 2025.
Fordi datoen falder på en fredag, vil der således ikke blive spillet mere end én kamp Det er dog en kamp, man roligt kan glæde sig til, som skal spilles den dag.
Kæmpe kamp venter på Boxing Day
Premier League har besluttet, at Manchester United og Newcastle skal spille fredag aften den 26. december klokken 21.00. Det er blevet bekræftet på ligaens hjemmeside.
Premier League har ifølge journalisten Ben Jacobs ikke været i stand til at gøre så meget ved, at der kun spilles én kamp på den ikoniske dato.
Der er således en regel om, at der skal spilles kampe i 33 weekender henover sæsonen, og i år betyder det altså, at der derfor kun er én kamp på Boxing Day.
Til gengæld vil der næste år være et fuldt kampprogram at se frem til på 2. Juledag i 2026.
Den 27. december venter syv kampe, hvor Liverpool eksempelvis møder Wolverhampton, mens Arsenal skal op mod Brighton.
De sidste to kampe i 18. runde spilles den 28. december. Hele kampprogrammet kan du se her.
Samtidig er Cole Palmer blevet ramt af en freakskade.


















