Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kryptisk Arteta: Vender Arsenal-stjerne tilbage mod Liverpool?

Af Emil Plovgaard
07.04.2023 Kl. 16:08
Mikel Arteta hentyder kraftigt til, at der er håb for skadet Arsenal-stjerne.

Det var en noget kryptisk udgave af Mikel Arteta, man fik at se på fredagens pressemøde.

Han ville ikke specifikt bekræfte, at Saliba ville være klar til at vende tilbage til opgøret mod Liverpool. Til gengæld kunne han bekræfte, at Bukayo Saka er klar.

Den spanske Arsenal-manager hentydede dog kraftigt til, at Saliba nærmer sig.

LÆS OGSÅ: – Jürgen Klopp bør være urolig

– Der er ingen reelle ændringer med de resterende spillere, der er skadet. Vi har håb for én af dem, som muligvis er i stand til at træne, men vi vil se, lyder det fra Arteta.

Selvom Arteta ikke specifikt nævnte Saliba, så er det urealistisk, at det er nogle af de andre skadesplagede spillere, når man tager deres omfang i betragtning.

Takehiro Tomiyasu og Mohamed Elneny er begge meldt ude for den resterende del af sæsonen, og selvom Eddie Nketiah kommer sig godt over sin ankelskade, så vurderes det heller ikke, at angriberen bliver klar til søndagens kamp mod Liverpool, skriver Goal.

I sidste uge lød det fra Arteta, at Saliba sandsynligvis ville komme i spil inden sæsonafslutning.

– Jeg er meget håbefuld, og det samme er han. Rygskader er tricky i forhold til, hvordan de kan udvikle sig, når man lægger pres på visse områder. Lad os presse citronen, og se hvordan han håndterer det. Han vil så gerne tilbage for at hjælpe holdet.

The Gunners rejser til Anfield på søndag for at fastholde forspringet til Manchester City på andenpladsen.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub forhandler med Jesse Marsch

LÆS OGSÅ: Chelsea vil kapre kæmpetransfer
 

Annonce