Krul efter superkamp: Karrierens højdepunkt
Tim Krul leverede en heroisk indsats, da Newcastle vandt 1-0 på White Hart Lane. Hollænderen beskrev efterfølgende kampen som sin karrieres højdepunkt.
Krul havde 14 flotte og fremragende redninger, som fraholdt Tottenham fra at returnere til top-fire. Hovedpersonen selv rangerer præstationen som den bedste nogensinde.
– Det var karrierens højdepunkt, startede Krul med at fortælle til Sky Sports.
– Det var skønt at juble med de bagerste fire. Denne slags kampe hænder sjældent, og det var et fantastisk resultat.
Målmanden havde endvidere en enkelt redning, som han mente var bedre end alle andre.
– Den første redning på Soldados hovedstød var den bedste. Solen var lav, og den kickstartede mig. Mapou Yanga-Mbiwa risikerede sit liv ved at cleare den, og det viser engagement. Fra de bagerste fem til angriberne.
– Jeg synes, vi har spillet bedre: mod Sunderland spillede vi godt og tabte. Så længe Remy får bolden, scorer han. Hvis vi holder buret rent, kan vi vinde.
– Vi ved, at Premier League er ubarmhjertig. Men nu har vi to hjemmekampe, og vi kan gå ind til dem med stor selvtillid.