Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kritikramt Kane: Føler jeg kunne have gjort det bedre

Af Morten Bruun Jørgensen
25.09.2018 Kl. 11:36
Harry Kane indrømmer, at han ikke har fået helt den start på sæsonen, som han havde ønsket sig. Han mener dog ikke, at det er helt skidt at have nettet tre gange.

I løbet af de seneste uger er Harry Kane blevet udsat for stor kritik. Både manglende mål og manglende arbejdsindsats er blevet påpeget som et tegn på træthed.

Trætheden har den engelske landsholdsspiller dog afvist, men han vedkender dog gerne, at han havde større forventninger til sin start på sæsonen end det, han har leveret.

– Selvfølgelig føler jeg, at jeg kunne have gjort det bedre i de fleste kampe denne sæson. Mod Brighton var det formentlig første gang, at jeg var rigtig glad for min samlede præstation. Jeg havde det godt. Som angriber er man mere under luppen end nogen andre, fortæller Harry Kane ifølge Goal.

På trods af kritikken er Harry Kane noteret for tre mål i Tottenham-trøjen, og det ikke så skidt endda mener den engelske stjerne.

– Jeg har scoret tre mål denne sæson, hvilket ikke er forfærdeligt. Når man sætter høje standarder i andre sæsoner og kampe, vil folk selvfølgelig snakke, når man ikke når dem, og jeg er den første til at analysere mit spil og se, hvad jeg kan forbedre.

Tottenham kom tilbage på sporet med weekendens sejr mod Brighton. Forinden havde the Lilywhites tabt tre kampe på stribe.

Annonce