Krisen kradser: Ikke råd til strømpetape
Man kan vist roligt konkludere, at krisen kradser, når der ikke længere er råd til at købe og bruge strømpetape.
Det er således nu tilfældet i den engelske klub Sheffield Wednesday, skriver The Telegraph denne formiddag.
Championship-klubben har store økonomiske udfordringer, og den fulde del af lønnen er således ikke blevet betalt.
I et forsøg på at få styr på økonomien har klubben derfor også skåret ned i udgifterne i en sådan grad, at der ikke længere er strømpetape tilgængelig for spillerne.
Klubben har også taget afsked med Danny Röhl, og i stedet har danske Henrik Pedersen taget over som cheftræner kort før sæsonstart.
På søndag indledes sæsonen med en svær kamp mod Leicester, og her har Sheffield Wednesdays fans planlagt en protest mod klubbens ejer.
De vil ikke indtage deres pladser på King Power Stadium, indtil der er spillet fem minutter af kampen.
Derudover vil et fly også passere hen over stadion med banner, der kræver klubbens ejer at sælge klubben.
Det ser ud til, at klubben går en yderst vanskelig sæson i møde, og Henrik Pedersen har et stort arbejde foran sig.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















