Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Krisemøde i Liverpool: Så tæt er Arne Slot på exit

Af Alexander Walther Petersen
04.12.2025 Kl. 12:33

Liverpool-bossen Arne Slot er under massivt pres efter endnu et kollaps på Anfield, hvor The Reds med hiv og sving fik reddet ansigtet mod Sunderland.

Oprykkerne gjorde god figur onsdag aften, da de to mandskaber delte i porten med 1-1.

Her var der flere sløje præstationer fra de rødklædte værter, hvor særligt rekordindkøbet Alexander Isak faldt igennem med tal, der skriger til himlen.

Trods sommerindkøb for små fire milliarder kroner har Liverpool tabt 10 af de seneste 14 opgør, og fyringssnakken intensiveres.

En opsigelse af Arne Slot vil koste Merseyside-klubben omkring 85 millioner kroner.

Efter det pinlige nederlag til PSV i seneste spillerunde af Champions League afholdte klubben et krisemøde, hvor der skulle være klar tale fra ledelsen, der vil se akutte forbedringer.

Nyt tilbageslag for Liverpool

Arne Slots tropper kom dog tilbage på sporet mod West Ham i seneste spillerunde, men nu er den så gal igen hos klubben fra Beatles-byen.

Med det uafgjorte resultat har de hele 11 point op til duksene fra Arsenal, der cruiser videre mod et engelsk mesterskab, der ikke er set siden 2003/04-sæsonen.

I mellemtiden vurderer CaughtOffside, at den næste kamp kan afgøre skæbnen for den hollandske manager.

Her møder de Leeds på Elland Road, som måske er et fort in spe efter deres 3-1-sejr over Chelsea onsdag aften.

Andetsteds er det kommet frem, at det bliver dyrere at se landskampe i 2026. Læs mere om prisreguleringerne lige her.

Nyhedsanalyse: Det slutter her for Arne Slot i Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce