Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kovending: Uniteds transfermål vil væk efter Benitez' afgang

07.07.2019 Kl. 17:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Flere pålidelige engelske medier har efterhånden konstateret, at Sean Longstaff er et transfermål for Ole Gunnar Solskjær denne sommer.

Og den 21-årige engelske midtbanespiller ønsker selv skiftet til Old Trafford, hvilket Newcastle-ledelsen i høj grad kan bebrejde sig selv for.

Skal man tro Daily Star, så ønskede Longstaff nemlig ikke at forlade The Magpies, før det stod klart, at Rafael Benitez og klubben ikke ville nå til enighed om vilkårene for en ny kontrakt.

Nu er den spanske træner fortid i klubben og er i stedet blevet udnævnt som ny træner for kinesiske Dalian Yifang, hvilket ifølge Daily Mirror har efterladt Longstaff "bitter" og "skuffet".

Derfor ønsker han selv et sommerskifte gennemført, men efter salget af Ayoze Perez til Leicester står Newcastle ikke i en position, hvor de er tvunget til at indkassere på det unge midtbanetalent.

Derfor er en pris på hele £50 millioner blevet nævnt, hvis man skal tro Sky Sports.

 

Annonce