Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kovending under opsejling?: Seris agent afslører frikøbsklausul

Af Rasmus Bendrup
22.06.2018 Kl. 19:19
Jean-Michael Seris agent forklarer fredag aften, at handlen med Napoli efterhånden ser usandsynlig ud, og afslører midtbanemandens frikøbsklausul.

Jean-Michael Seri har i flere sæsoner præsteret på topniveau i den franske liga, hvor han tørner ud for OGC Nice.

Det har også kastet interesse af sig, og blandt andre Chelsea, Arsenal og Manchester United har været meldt interesseret i flere omgange.

Tidligere så det dog ud til, at Seri var på vej til Napoli, men den handel kan være aflyst som følge af, at de nu udviser interesse i Fabian Ruiz.

Derfor opfordrer Seris agent nu også interesserede klubber til at udnytte spillerens frikøbsklausul, som han afslører i samme ombæring.

– Jeg kan læse, at Napoli er ved at hente Fabian Ruiz. Så har det nok ikke brug for Seri. Vi vil gerne snakke med dem, men lige nu sker der intet. Seris frikøbsklausul er på €40 millioner indtil d. 15. juli, og derefter kan Nice kræve lige hvad der passer dem, opfordres der ifølge Football London. 

Annonce