Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kovending: Bournemouth accepterer bud på anfører

15.06.2016 Kl. 13:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tommy Elphick er blevet rygtet til Aston Villa de seneste uger, men for blot tre dage siden kunne Sky Sports erfare, at The Cherries ikke agtede at sælge deres 28-årige anfører.

I transfersagaen er der dog nu sket det, der må siges at være en kovending, da selvsamme Sky Sports rapporterer om, at Bournemouth har accepteret et bud på £3 millioner fra Premier League-nedrykkerne.

Andre Championship-klubber skulle efter sigende også være interesseret i Elphick, men på nuværende tidspunkt er det altså The Villans, som fører jagten på den tidligere Brighton-spiller. Skulle det lykkes Birmingham-klubben at hente englænderen, kan det meget vel blive Roberto Di Matteos første indkøb som Villa-manager.

Stopperen har spillet for Bournemouth siden 2012, og han har således oplevet oprykning til både Championship og Premier League med klubben.

I den forgangne og skadesplagede sæson formåede Elphick at spille 14 kampe for de daværende oprykkere. 

 

Annonce