Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koulibaly: Chelsea kommer til at nyde godt af Sarri

Af Kalle Thue Gregersen
20.06.2018 Kl. 11:05
Kalidou Koulibaly er skuffet over, at Maurizio Sarri ikke fortsætter i Napoli, men samtidig spår han ham stor succes i Chelsea.

Chelseas managersituation har længe været et stort spørgsmålstegn, da Antonio Conte ikke ligner en mand, der forsætter i sædet. 

Der begynder dog at lysne for enden af tunnelen for Chelsea. Maurizio Sarri ligner den nye manager, da Carlo Ancelotti har overtaget trænergerningen i Napoli. 

Såfremt Sarri får posten hos The Blues, bliver han en stor gevinst for London-klubben. Det mener Napoli-forsvareren Kalidou Koulibaly.

– De (Chelsea, red.) kan forvente lækkert fodbold, fordi han er en dygtig træner. Jeg er skuffet over, at han forlader os, men vi har fået en ny god træner ind (Ancelotti, red.). Vi ved, at vi kan vinde noget med ham, sagde senegaleseren ifølge Sky Sports

– Jeg håber, at han vinder noget med Chelsea, fordi han er en god træner. En træner som ham skal bruge tid. De bliver nødt til at give ham det, fordi han vil ændre Chelseas spillestil, tror jeg. 

– I Napoli nød os spillere det meget, og det gjorde fansene også. Jeg tror, det bliver det samme i Chelsea. 

En kilde for angiveligt fortalt Sky Sports News, at Sarris agent var i London tirsdag for at forhandle en aftale. 

Annonce