Koster ikke en krone - Arsenal kan have fundet løsningen på problemposition
Calum Chambers startede inde i på højrebacken i søndagens kamp mod West Ham, hvilket formentlig var en taktisk beslutning for at ruste sig bedst muligt imod The Irons store styrke i luftrummet.
Derfor havde Mikel Arteta nok næsten ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at Chambers ville være The Gunners' måske bedste offensive mand, der til og med leverede to assists i 3-3 kampen.
Alex Stewart, der dækker Arsenal for The Athletic, mener sågar, at Arsenal nu har fundet fremtidens mand på højrebacken – næsten ved et uheld.
– Pludseligt så vi noget af Chambers' spil, som jeg aldrig rigtig har set før. Han havde masser dynamisme, gode bolde i feltet, og han kom både frem og tilbage på banen, siger Stewart til TiFo Podcast.
– Højrebacken har længe været et problem for Arsenal. Jeg synes godt, man kan sige, at Hector Bellerin har været et stykke fra sit bedste niveau længe. Har de i forsøget på at modstå West Hams styrke i luftrummet fundet en langtidsløsning for den position?