Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koster fire gange så meget: Newcastle vil alligevel hente Leeds-spiller

Af Emil Eire Frerk Olsen
16.05.2021 Kl. 17:52
Newcastle er interesserede i at hente Leeds' offensivspiller Tyler Roberts til Tyneside.

Leeds har sprudlet offensivt i deres første sæson i Premier League, hvor træner Marcelo Bielsa tilfredsstillende har set sit hold skabe et hav af chancer.

En af Leeds spillernes kreative kræfter er waliseren Tyler Roberts, der er vokset i takt med, at sæsonen har skredet frem.

Den 22 årige tidligere West Brom spiller har nu også fænget interesse fra andre Premier League klubber, hvor Steve Bruce' Newcastle angiveligt har udset sig muligheden for at tilbyde Roberts mere spilletid oppe i Nordengland.

Avisen Daily Mail erfarer, at Newcastle forbereder et bud på 10 millioner pund, som de har i tankerne at afgive på Roberts.

Det er hele fire gange så meget, som Leeds selv betalte for Roberts, da de hentede ham i West Brom for snart tre sæsoner siden.

Roberts har i løbet af sine tre sæsoner i Leeds optrådt 80 gange for klubbens førstehold med syv mål og ni assists til følge.

I denne sæson har waliserens tal været en smule mere sløje, da Roberts i alt er god for to assists i 25 Premier League.

Annonce