Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koster 845.000 om ugen: Chelsea klar til at afskibe stort flop

Af Emil Plovgaard
13.03.2023 Kl. 20:15
Til sommer skal det være.

Chelsea er klar til at indkassere et større tab på Hakim Ziyech.

Sådan lyder meldingen fra Chelsea-journalisten Simon Phillips.

Den marokkanske landsholdsspiller tjener i øjeblikket i omegnen af 100.000 pund om ugen – svarende til 845.000 kroner – om ugen.

LÆS OGSÅ: Chelsea har disse fire spillere på ønskelisten til sommer

Ziyech var en af de mest eftertragtede spillere i tiden hos Ajax, men han har ikke formået at leve op til de høje forventninger på Stamford Bridge.

Ankomsten af Graham Potter har ikke været til fordel for Ziyech, og han er i stedet faldet ned ad hakkeordenen på Cobham-anlægget.

Spillere som Noni Madueke, Mykhaylo Mudryk og Joâo Félix, sidstnævnte på lejeaftale, har alle været med til at gøre livet surt for marokkaneren.

Det lod også til, at Ziyech var på vej væk fra Chelsea i de afsluttende dage af transfervinduet i januar, hvor især en lejeaftale til Paris Saint-Germain fik megen omtale, men et skifte blev ikke gennemført inden for normeret tid.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil lande aftale med Inter-stjerne

Annonce