Koster 300 millioner: Everton vil handle i La Liga
Det lader til, at man i Everton har indset, at det ikke er til at regne med Dominic Calvert-Lewin som frontløber, fordi angriberen gentagende gange er blevet ramt af skader, og derfor arbejdes der nu på at hente en ny spiller til Merseyside-klubben.
Det er den belgiske journalist Sacha Tavolieri, som kan berette om konkret interesse fra Everton i El Bilal Touré, som spiller i UD Almería.
Everton har sågar været i kontakt med den spanske klub og informeret dem om, at der er villighed til at betale frikøbsklausulen på omtrent 300 millioner kroner.
Dog vil Everton ikke gøre det i form af en engangsbetaling. I stedet har Premier League-mandskabet en plan om at dele betalingerne ud over tre eller fire rater.
Også Fulham siges at overveje El Bilal Touré, men det er kun i tilfælde af, at Aleksandar Mitrovic forlader klubben denne sommer.
Den 21-årige landsholdsspiller fra Mali skiftede sidste år fra Stade Reims til UD Almería, og i sin første sæson i La Liga stod han for syv scoringer i 21 kampe.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Konkurrence til Manchester United: Nu melder PSG sig på banen
2. – Han kan gøre det samme, som Declan Rice gør
3. Stort danskerskifte falder på plads i næste uge