Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koscielny: Ingen Champions League er en skuffelse

16.05.2017 Kl. 19:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal har haft en svingende sæson, hvor både spillere og og manager Arsene Wenger har været udsat for massiv kritik fra klubbens fans. Det til trods er The Gunners kun tre point efter Manchester City på fjerdepladsen i Premier League med to spillerunder tilbage. 

For at indfrie målet om Champions League-fodbold på Emirates i næste sæson er The Gunners dog afhængig af, at Pep Guardiolas tropper eller Liverpool smider point i de næste to kampe. Arsenal-anfører Laurent Koscielny vil dog være skuffet, hvis det ikke lykkes Arsenal at slutte i top fire:

– Hver uge kæmper vi for at kvalificere os til Champions League og spille med om det engelske mesterskab. Derfor vil det være meget skuffende, hvis vi ikke formår at komme i Champions League i næste sæson, siger den franske forsvarsspiller til Sky Sports og uddyber:

– Alle spillere drømmer om at spille Champions League, fordi man møder de bedste hold i Europa. En klub som Arsenal skal spille Champions League og derfor vil vi gøre alt i de sidste to kampe, for at det skal lykkes, slutter Laurent Koscielny. 

Arsenal spiller netop nu mod Sunderland, som allerede er rykket ud af Premier League. 

Annonce