Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koscielny gør comeback for Arsenal - i 5-0 nederlag

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.11.2018 Kl. 09:29
Laurent Koscielny fik sine første minutters spilletid siden sin skade i maj, da Arsenal U23-hold tabte 5-0 til Derby.

Resultatet er der ikke meget at råbe hurra for, men Arsenal-tilhængere kan alligevel glæde sig over, at Laurent Koscielny nærmer sig sit comeback, efter franskmanden mandag spillede sine første 45 minutter,  siden han i maj pådrog sig en akillesskade.

Koscielny startede nemlig inde, da Arsenals U23-hold mødte Derby.  Kampen blev overbevisende vundet af Derby med cifrene 5-0, men Koscielny skulle angiveligt have vist lovende takter,  clearet en lang række indlæg og holdt Derby fra at score mere end et enkelt mål i første halvleg.

Faktisk var det først efter Koscielnys udskiftning i halvlegen, at korthuset ramlede for Arsenals U23-hold. 

Nu er det store spørgsmål blot,  hvornår franskmanden atter får spilletid for førsteholdet.  Skaden, som indtraf i Europa League-semifinalen sidste sæson,  har forhindet Koscielny i endnu at spille en kamp under Unai Emery. 

Annonce