Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kort inden FCK-brag: City lander stor transfer

Af Emil Plovgaard
13.02.2024 Kl. 17:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sávio, der er ejet af franske Troyes, skal en tur til Manchester City.

Det beretter den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano på det sociale medie X.

Alle dokumenter er nu klar, så Sávio fra juli kan skifte til Manchester City.

Begge klubber er ejet af City Football Group, men der er tilsyneladende ingen problemer i forbindelse med handlen.

Dermed har Manchester City sin første sommersigning på plads, længe før det næste transfervindue er begyndt.

Den venstrebenede offensivspiller gør sig primært på venstre kant, men han kan også spille højre kant eller offensiv midtbanespiller, hvis det bliver nødvendigt.

Han blev født i Sao Mateus i Brasilien, og han fik sin opvækst på Atlético Mineiros ungdomsakademi.

I sommeren 2022 skiftede han til det europæiske kontinent, hvor han skrev under med franske Troyes i en handel, der løb op i 48 millioner kroner.

Dermed blev han samtidig en del af City Football Group.

Sávio har rent faktisk aldrig spillet en kamp for Troyes, idet han har været udlejet i de seneste to sæsoner.

I 2022/23-sæsonen var han udlejet til PSV Eindhoven, mens han i denne sæson har optrådt for sensationsholdet Girona.

Manchester City gæster tirsdag aften F.C. København i Champions League.

Her har Pep Guardiola forud for opgøret fortalt, at han især elsker én FCK-stjerne – læs mere her.

Annonce