Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kort inden CL-finale: Real-stjerne forlænger

Af Emil Plovgaard
01.06.2024 Kl. 19:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Luka Modric har angiveligt skrevet under på en forlængelse med Real Madrid forud for aftenens Champions League-finale mod Borussia Dortmund.

Det beretter den anerkendte transferjournalist Gianluca di Marzio.

Der er efter sigende tale om en et-årig forlængelse, således kontrakten nu står til at udløbe i sommeren 2025.

38-årige Modric har formelt set kontraktudløb ved slutningen af sæsonen, og han har set sin spilletid blive stærkt begrænset af Jude Bellinghams ankomst.

Real Madrid-holdkammeraten Toni Kroos har allerede fortalt, at han lægger støvlerne på hylden ved sæsonens udgang.

Der var derfor også store spekulationer om, hvorvidt Modric kunne finde på at gøre det samme.

Modric skiftede til Real Madrid tilbage i 2012, og det ekstra år betyder, at han vil have tilbragt i alt 13 år hos den spanske storklub.

Mbappé afslører: Derfor afviste jeg Real Madrid

Carlo Ancelottis mandskab er på jagt efter Champions League-titel nummer 15, når Borussia Dortmund er modstander lørdag aften. Der er planer om en trofæfejring i morgen, søndag, hvis alt går vel for Los Blancos.

Mandag ventes Kylian Mbappé at blive præsenteret som ny spiller i klubben, så der er nok at fejre for klubben i øjeblikket.

– Beslutningen vedrørende min fremtiden er truffet, men jeg kan ikke fortælle jer det endnu.

– Jeg har altid sagt, at jeg har ønsket at lade mig pensionere hos Real Madrid. Det er det, jeg virkelig ønsker.

– Det ville være en drøm. Det er mit hjem. Mit livs klub. Jeg ønsker et farvel, som Toni Kroos fik det, fortalte Modric i et interview tidligere på året.

Modric slog en 59 år gammel rekord tilbage i april, da han blev den ældste spiller til at figurere i en Champions League-kamp for Real Madrid med sine 38 år og 234 dage.

Kroaten spillede i fire år hos Tottenham i perioden fra 2008 til 2012, inden han foretog skiftet til Real Madrid, hvor han er blevet en levende legende.

Seneste nyt

Annonce
Annonce