Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kontroversiel udmelding: "Liverpool ude af titelræset"

Af Emil Plovgaard
05.09.2022 Kl. 10:09
The Reds kan endda også få svært ved at komme i top-fire, lyder det.

Liverpool har allerede nu forspildt sin chance for at vinde Premier League i denne sæson.

Sådan lyder meldingen fra den tidligere Premier League-angriber Gabriel Agbonlahor.

Desuden får klubben også svært ved at kvalificere sig til Champions League, mener han.

Liverpool er placeret på en syvendeplads i Premier League, hvor man er seks point efter Arsenal på førstepladsen, og der er fem point op til de forsvarende mestre fra Manchester City.

Artiklen fortsætter under videoen.

– Det kan de 100 procent, svarer Agbonlahor i talkSPORT-studiet på spørgsmålet om, hvorvidt Liverpool kan misse top-fire i denne sæson.

– Denne sæson handler ikke om, at de kæmper med om mesterskabet. For mig dyster Liverpool ikke med om Premier League-titlen i denne sæson. De er ude af titelræset.

– De kæmper for at holde sig i top-fire, for Arsenal er tændte. Tottenham er tændte. De ved, hvordan man vinder kampe. De har vindermentalitet. Chelsea vil blive bedre i løbet af sæsonen, siger Agbonlahor.

Desuden rettede Agbonlahor kritik mod Klopps taktiske stil i weekendens opgør mod Everton, som sluttede 0-0. Mohamed Salah udgør ikke nogen væsentlig offensiv trussel, og så er der også problemer med defensiven, lyder det.

– Salah ser ikke ud til, at han kan score mål, og det ligner ham ikke.

– På backen blev Andy Robertson droppet. Trent Alexander-Arnold blev udskiftet efter en time. Noget er galt med Liverpools fans, og de mister for mange point.

For nylig var Agbonlahor involveret i en fejde med Jürgen Klopp. Læs mere her.

Annonce