Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kontrakt til 2035: Her er Nico Williams' frikøbsklausul

Af Morten Jørgensen
04.07.2025 Kl. 12:56

Nico Williams har forlænget sin kontrakt med Athletic Club, og samtidig har spanieren fået en ny frikøbsklausul.

Athletic Club har oplyst, at den nye frikøbsklausul er mindst 50 procent højere end den tidligere, der var gyldig til sommeren 2027.

Tidligere var det muligt at købe spanieren fri for omtrent 450 millioner kroner, men nu er prisen altså blevet skruet gevaldigt i vejret.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano ligger den nye frikøbsklausul på mellem 709 og 746 millioner kroner.

Samtidig har Nico Williams også en enormt høj løn, som der skal tages hensyn til. Athletic Club betaler således rigtig mange penge til sine bedste spillere.

Det skyldes, at klubben har en politik om kun at have baskiske spillere, og dermed er udvalget af spillere stærkt begrænset.

For at holde på sine vigtigste spillere betaler klubben derfor også store lønninger, og det har altså også fået Nico Williams til at forlænge sin kontrakt til sommeren 2035.

Den spanske klub har tidligere solgt spillere som Aymeric Laporte og Kepa Arrizabalaga for rigtig store summer.

Både Nico Williams og Iñaki Williams har klubben dog formået at holde på.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce