Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kontrakt-stilstand med Chelsea: Willian har adskillige tilbud på bordet

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.02.2020 Kl. 09:45

Willians kontrakt med Chelsea udløber til sommer, og lige nu skulle forhandlingerne have ramt et bump, da én af parterne bliver nødt til at gå på kompromis.

Chelsea har tilbudt en toårig kontraktforlængelse, men Willian forlanger tre år mere. Og det måske den brasilianske winger, som sidder med de bedste kort på hånden.

Han har nemlig adskillige tilbud fra andre klubber, skriver Esporte Interativo.

Der er rygter om interesse fra Tottenham, da José Mourinho altid har været stor fan af Willian, men derudover skulle Atletico Madrid også have givet wingeren et kontraktudspil.

Willian kan frit forhandle med andre klubber på nuværende tidspunkt, og hans agenter skulle allerede sidste måned have mødtes med det spanske storhold.

Atletico er den eneste klub, der nævnes med navn, men Willian skulle derudover have "adskillige" tilbud fra andre klubber også.

 

Annonce