Kontrakt revet itu: Tidligere Arsenal- og Liverpool-stjerne uden klub efter exit
Besiktas har opsagt kontrakten med den tidligere Arsenal- og Liverpool-spiller Alex Oxlade-Chamberlain, som siden 2023 har spillet 50 kampe for den tyrkiske klub og scoret fem mål.
Sådan lyder meldingen nu fra det tyrkiske medie Yeni Safak.
Oxlade-Chamberlains kontrakt med Besiktas løb oprindeligt til sommeren 2026, men klubben har nu valgt at afslutte samarbejdet før tid.
Ifølge tyrkiske medier var han ikke en del af manager Ole Gunnar Solskjærs planer for den kommende sæson.
Karriere præget af store triumfer og skader
Den 31-årige midtbanespiller, der tidligere har spillet 35 landskampe for England og scoret syv mål, startede sin karriere i Southampton.
I 2011 skiftede han til Arsenal, hvor han nåede 198 kampe, 20 mål og tre FA Cup-titler.
I 2017 tog han skridtet videre til Liverpool, hvor han vandt en række store trofæer – blandt andet Champions League, Premier League, League Cup, UEFA Super Cup og VM for klubhold. For Liverpool nåede han i alt 146 kampe og scorede 18 mål.
Usikker fremtid – rygter om tilbagevenden til England
Oxlade-Chamberlain har gennem sin karriere ofte været plaget af skader, hvilket har begrænset hans fulde potentiale.
Nu er han på jagt efter en ny klub, og rygterne om en mulig tilbagevenden til engelsk fodbold har allerede meldt sig.
Andetsteds løfter Brentford nu sløret for, at en stor transfer er under opsejling. Læs mere her.








