Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kontant Conte: Sanchez er stadig ikke klar til at spille

25.09.2019 Kl. 06:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alexis Sanchez har fået sølle 10 minutters spilletid som indskifter for Inter Milan, og han skal ikke se frem til flere minutter på banen, før han bliver fysisk klar til det.

Det understreger Inter-træner Antonio Conte klart og tydeligt. 

– Jeg kan kun sige det samme til Sanchez, som jeg kan sige til alle andre. Når jeg ser spillere, som er klar til at spille, så bliver de også indsat i startopstillingen, sagde Conte forud for Milano-klubbens møde mod Lazio denne onsdag.

– Jeg skal arbejde i Inters bedste interesse, ikke ud fra de individuelle spilleres. 

Sagt med andre ord, så har Antonio Conte altså ikke tænkt sig at forskelsbehandle Alexis Sanchez favorabelt, bare fordi han er et stort navn på en fed hyre. 

Men hvor Alexis Sanchez måske endnu ikke har imponeret den tidligere Chelsea-træner, så er Conte fortsat ovenud lykkelig for at have fået fat i Romelu Lukaku.

– Jeg har før sagt, hvordan jeg har det med Lukaku, og det virker overflødigt for mig at sige det igen, fortalte Conte.

 

Annonce