Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kontakten er indledt: Aston Villa vil hente angriber i Atlético Madrid

Af Morten Bruun Jørgensen
01.12.2022 Kl. 12:19
Der er bud efter Atlético Madrid-angriber fra Aston Villa.

Aston Villa har vist, at der er store ambitioner. Klubben spillede med musklerne i sommerens transfervindue, og Unai Emery er siden blevet hentet ind til at føre klubben i den rigtige retning.

For at tage det næste skridt vil klubben allerede i januar opruste yderligere, og det forlyder nu, at det er på angriberpositionen, at Birmingham-klubben er på udkig efter en ny spiller.

Det er det spanske medie Relevo, som hævder, at der er opstået kontakt mellem Aston Villa og Atlético Madrid, hvor Matheus Cunha spiller.

Ham vil Aston Villa efter sigende gerne undersøge muligheden for at købe i det kommende transfervindue, og den brasilianske angriber bliver set som en spiller, der kan få lov til at forlade den spanske hovedstad, hvor han bestemt ikke er blevet en succes siden skiftet fra tysk fodbold.

I 54 kampe for Atlético Madrid er det blot blevet til syv mål og otte assists, og i denne sæson har han endda ikke scoret i sine 17 optrædener.

Det har dog tilsyneladende ikke skræmt Aston Villa væk.

Annonce