Konkurrencen er for høj: PL-klub står til at hente Daniel James
Manchester Uniteds hurtige højre kant Daniel James har indledt den indeværende sæson med to startere i de første tre Premier League-kampe, men alligevel ligner det, at waliseren vil fortsætte sin karriere andetsteds.
Tilkomsten af stjerner som Cristiano Ronaldo og Jadon Sancho har overskygget James' fremtidige udsigt til spilletid, og derfor vil De Røde Djævle nu forsøge at afskedige kantspilleren.
Leeds leder sideløbende efter et friskt pust til de offensive pladser, hvorfor et match virker optimalt.
I løbet af det seneste døgn har Sky Sports og Manchester Evening News berettet omkring intensiveret Leeds-interesse i Daniel James.
United har sat et prisskilt på James lydende af 15 millioner pund, men det lader ikke til, at Leeds kan imødekomme det.
Chefredaktør for M.E.N. Samuel Luckhurst erfarer, at parterne simpelthen ikke kan lykkes med at blive enige om en pris.
Luckhurst tilføjer, at en lejeaftale også er på tale, selvom United foretrækker et permanent salg. Sky Sports bakker ud fra deres oplysninger op om denne melding.
United hentede James i Swansea tilbage i 2019, hvor man også måtte slippe 15 millioner pund for spilleren.
Siden har James spillet 52 kampe i Premier League, mens hans samlede antal for Manchester United ligger på 73 optrædener, hvori han samlet står noteret for ni scoringer.