Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Konkurrence fra Brighton: Liverpool har kig på 17-årig tysk stortalent

16.10.2023 Kl. 18:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Han er kun 17 år, men Assan Ouédraogo er fast mand i startopstillingen hos Schalke 04, og det har fået markant større klubber til at spærre øjnene op og holde øje med, hvordan han leverer. 

Sådan lyder meldingen fra den tyske Sky Sports-journalist Florian Plettenberg. 

Han kan berette, at Liverpool og især Jürgen Klopp selv følger med i, hvordan den tyske teenager udvikler sig. 

 

Hvis Liverpool kan lide, hvad de ser, kan det dog tyde på, at de ikke må tøve, for Brighton og Everton er interesserede i midtbanespilleren. 

Især Brighton har de seneste år tilegnet sig en utrolig evne til at købe unge spillere, som storklubberne enten ikke har fået øje på eller ikke har turde tage chancen med.  

Også AC Milan siges at være interesserede i Ouédraogo, og den italienske storklub skal efter sigende mødes med ledelsen i Schalke 04 – måske endda allerede i denne uge. 

Den 191 centimeter høje midtbanespiller, der kan spille flere positioner centralt på banen, har kontrakt med Schalke 04 til 2027, men i 2024 træder en frikøbsklausul på 150 millioner kroner i kraft. 

I løbet af det seneste år har han desuden spillet 15 U17-landskampe for Tyskland, og han var en af profilerne, da Tyskland vandt U17 EM i juni. 


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce