Konkret interesse: Harry Kane tæt på chokskifte
Den engelske bomber Harry Kane kan være på vej til at forlade Bayern München næste sommer.
Den 32-årige angriber er 47 mål fra at vælte Alan Shearer af pinden i kampen om at blive den mest scorende spiller nogensinde i Premier League.
Men pilen peger for tiden ikke mod et skifte til England, men snarere til Spanien, hvor FC Barcelona viser interesse.
Ifølge Bild-journalist Christian Falk vil der være forhandlinger næste år, men englænderens fremtid er stadig helt åben.
– Der er konkret interesse fra FC Barcelona, så spansk presse skriver, at man ønsker ham som en afløser for Robert Lewandowski.
– Vi har talt med Harry, og Harry har sagt, at der endnu ikke har været forhandlinger, så han tænker ikke på en fremtid under Bayern München.
– Der vil være forhandlinger med Bayern München næste år. Han har en frikøbsklausul i sin kontrakt, som han skal aktivere til vinter, men Bayern München ønsker at tilbyde ham en ny kontrakt.
– Så fremtiden for Harry Kane er fortsat åben, og Bayern-fansene skal ikke være bekymrede for den del, lyder det fra Christian Falk på sin YouTube-kanal @ChristianFalkBayernInsider.
Føler sig overbevist om Harry Kane-transfer
Den tidligere ungdomsdirektør for FC Barcelona, Xavier Vilajoana, sendte torsdag aften chokbølger hos fanbasen, da han offentliggjorde projektet om at ville hente den dyre angriber.
Vilajoana stiller op til det kommende præsidentvalg, og ligesom ved Folketingsvalg herhjemme, bliver der derfor lovet guld og grønne skove.

Vilajoana har det tilsyneladende gjort det til et konkret mål at hente Harry Kane.
– Hvis vi ikke har en Harry Kane i klubben, så får vi fat i ham. Hvorfor ikke, spurgte han forleden ifølge Sky Sports.
Samtidig er det kommet frem, at stjernetræner har sagt ja til at afløse Arne Slot. Læs mere her.


















