Kongemål: Tottenham er videre i FA Cuppen
Tre FA Cup-opgør var på programmet denne fredag aften.
I de tre kampe var fem Premier League-mandskaber i aktion: Brentford, Wolverhampton, Tottenham, Burnley og Fulham.
Brentford og Wolverhampton tørnede sammen på Gtech Community Stadium, og her endte det uden vinder. Derfor skal opgøret ud i en returkamp.
The Bees var ellers en mand i overtal i 80 minutter, da Wolverhampton fik et rødt kort efter en grim tackling på Christian Nørgaard, der måtte udgå med en skade.
Fulham havde besøg af Rotherham, der ligger sidst i Championship, og Premier League-mandskabet var dermed storfavoritter.
De levede også op til favoritværdigheden med en snæver 1-0-sejr, hvor Bobby De Cordova-Reid stod for kampens enlige mål.
På Tottenham Hotspur Stadium startede opgøret mellem Tottenham og Burnley uden danskere, men sluttede med to på banen.
Både Pierre-Emile Højbjerg og Jacob Bruun Larsen sad på bænken i første halvleg, men blev skiftet ind i anden halvleg.
Kampen blev afgjort efter at fantastisk langskudsmål af Tottenhams spanske back Pedro Porro. Se målet i klippet øverst i artiklen.
Fulham og Tottenham er dermed klar til næste runde i FA Cuppen.
Weekenden byder på en masse FA Cup-fodbold, hvor elleve Premier League-mandskaber skal i aktion.
Sunderland vs Newcastle
Gillingham vs Sheffield United
QPR vs Bournemouth
Stoke vs Brighton
Chelsea vs Preston
Middlesbrough vs Aston Villa
Manchester City vs Huddersfield
Nottingham Forest vs Blackpool
West Ham vs Bristol City
Arsenal vs Liverpool