Kone: I år kan Everton opnå noget
Everton skuffede fælt i sidste sæson, men efter mandagens sejr over West Bromwich er The Toffees tilbage på den femteplads, man fik tilbage i 13/14-sæsonen.
Den flotte start giver håb i Everton, og Arouna Kone tror meget på, at han selv og sine holdkammerater kan fortsætte takterne.
– Det var en rigtig god præstation af holdet og en fantastisk sejr, udtaler Kone ifølge talkSPORT.
– Hvis vi kan fortsætte på samme måde, tror jeg, at vi har mulighed for at opnå noget i ligaen i år.
Romelu Lukaku scorede to af Evertons mål, mens Kone selv stod for det sidste. Kone kom dog først ind efter 72 minutters spilletid, og derfor håber han fremover, at han kommer til at supplere den store belgier fra start.
– Når Lukaku er bedst, hjælper han hele holdet. Han er en rigtig god angriber og beviste det ved at score to mål og lægge op til mit mod West Bromwich. Det gør ham til en fantastisk holdspiller.
– Manageren har fortalt, at jeg skal være helt klar, før han vil bruge mig sammen med Romelu oppe foran. Han fortalte mig, at jeg skulle score i kampen. Jeg føler mig godt tilpas, men jeg er stadigvæk ikke 100 % klar.
Liverpool-klubben har 12 point for syv kampe.