Kompliceret handel: Sissokos £30 millioner-handel i detaljer
På transfervinduets sidste dag sikrede Tottenham sig købet af den franske midtbanespiller, Moussa Sissoko, der blev hentet i Newcastle.
Rygterne meldte dog først, at Tottenham ikke vil betale de £30 millioner, som Newcastle krævede, men de endte alligevel med at blive enige.
Newcastle ville først have £30 millioner med det samme, men de andte altså med at give sig. Det skriver London Evening Standard.
Moussa Sissoko har skrevet under på en femårig kontrakt med The Lilywhites, og de to klubber er nemlig blevet enige om en handel, hvor Tottenham skal betale £6 millioner om året de næste fem år. Dermed når prisen op på £30 millioner.
Skulle Tottenham beslutte sig for at sælge Moussa Sissoko efter to år, hvor de har betalt £12 millioner for franskmanden, skal Tottenham og den købende klub blive enige om, hvem der skal betale de resterende £18 millioner til Newcastle. Det er altså en lidt mere kompliceret handel end de fleste.