Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kompany: At slå Liverpool i titelræset er den sødeste succes nogensinde

12.05.2019 Kl. 17:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vincent Kompany har prøvet at blive kronet engelsk mester før,  men aldrig har sejrens sødme været så god som efter denne sæsons intense titelræs med Liverpool.

Det fortæller Manchester City-kaptajnen,  der er imponeret over,  hvor vedholdende The Reds faktisk var i titelkampen.

– Det var den hårdeste og mest tilfredsstillende sejr nogensinde.  Liverpool var exceptionelle denne sæson,  og det er ikke noget, jeg siger for at gnide salt i deres sår,  fortæller Kompany til Sky Sports.

– Der var ingen, der fortjente at tabe den titelkamp, men vi spillede så godt hele sæsonen, selvom vi havde ryggen mod muren.

Nu venter FA Cup-finalen mod Watford næste weekend, og Vincent Kompany satser på at gøre rent bord og vinde klubbens tredje engelske trofæ denne sæson.

– Vi har en enorm hunger efter succes, og vi glæder os alle til FA Cup-finalen. Vi skal selvfølgelig fejre mesterskabet, men vi har allerede øjnene rettet mod næste kamp.

Annonce