Kompany skadet i Citys CL-avancement
Kompany har brugt meget af denne sæson med skadesproblemer i læggen. Tirsdag var den så gal igen. Belgieren gled, da han kæmpede med Kiev-spilleren Vitaliy Buyalskiy i begyndelsen af aftenens 0-0 kamp, der sendte City videre i Champions League.
Kompany sparkede straks bolden ud af spil efter nærkampen, der skete efter blot fire minutter, og signalerede, at han skulle udskiftes. Skuffet kunne han forlade banen med hvad der ligner endnu en skade.
Kompany vendte tilbage på fodboldbanen så sent som i februar måned. Før det havde han siddet ude siden den 26. december, da han på Boxing Day rev et ledbånd over i læggen og skulle opereres.
Manchester City bekræfter, at undersøgelser onsdag vil gøre dem klogere på omfanget af Kompanys skade.
Med en 3-1-sejr i bagagen fra første opgør var Manchester City i den grad i førersædet inden dagens Champions League-ottendedelsfinale mod Dynamo Kiev og derfor var 0-0 nok hjemme på Etihad.