Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kompany-effekten: Nasri er på vej til Anderlecht

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.07.2019 Kl. 10:22
Kristof Terreur fra belgiske HLN Sport skriver fredag middag, at Samir Nasri er i avancerede forhandlinger med Anderlecht.

Vincent Kompany forlod Manchester City, da chancen for at blive spillende træner for Anderlecht bød sig. Og nu ser det ud til, at han hiver én af sine tidligere holdkammerater fra Etihad Stadium med sig til den belgiske storklub.

Samir Nasri er nemlig i avancerede forhandlinger med Anderlecht, skriver Kristof Terreur fra belgiske HLN Sport.

Franskmanden vendte tilbage til Premier League på en korttidskontrakt med West Ham i december, men Manuel Pellegrini har efterfølgende besluttet sig for ikke at forlænge den 32-årige midtbanespillers kontrakt.

Derfor kan Nasri frit skifte til Anderlecht, hvis det lykkes ham at blive enige med klubben om en kontrakt. 

Kristof Terreur skriver også, at Anderlecht også forhandler med Manchester City om at leje den 22-årige forsvarsspiller Philippe Sandler.

 

Annonce