Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kommentator tvivler: Guardiola lyver om angriber-jagt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.04.2021 Kl. 07:42
Graeme Souness tror ikke på Pep Guardiola, når Manchester City-træneren udtaler, at klubben ikke har råd til at erstatte Sergio Agüero.

Pep Guardiola fortalte en lille hvid løgn, da han fredag udtalte, at det var noget nær umuligt for Manchester City at købe en erstatning for Sergio Agüero denne sommer. Det vurderer Graeme Souness.

Der florerer i øjeblikket utallige rygter om topholdets interesse i særligt Erling Håland, men også Harry Kane, Romelu Lukaku og Lautaro Martinez. Guardiola valgte dog at hælde koldt vand på spekulationerne, da han fredag sagde følgende om klubbens jagt på en afløser for Agüero:

– Det er nærmest umuligt. Vi har ikke råd. Alle klubber kæmper økonomisk, og det gør vi også.

Souness tror bare ikke på, det er et helt sandfærdigt billede, Guardiola giver.

– Vi ved, COVID-19 rammer de store klubber hårdt også, men en oplagt kandidat og mulig køber af en spiller som Harry Kane er Manchester City og PSG, siger Souness til Sky Sports.

– Jeg tror ikke, Pep er helt ærlig, når han siger, at City ikke vil spendere stort i år. Det tror jeg, de vil gøre.

Det er også dét, flere engelske medier har lagt op til, men om The Cityzens har penge til rådighed, får vi at se. Der er ingen tvivl om, at det vil kræve store beløb at signe spillere som Håland, Kane eller Lukaku, så det er ikke utænkeligt, at Guardiola taler sandt.

 

Annonce