Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kommentator: Guardiola er gået i stå - Klopp har overhalet ham

19.08.2020 Kl. 10:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pep Guardiola har ladet spillet passere sig uden at udvikle med det, og han bliver nu overgået af Jürgen Klopp, som har overtaget titlen som verdens bedste træner.

Det mener den tidligere Chelsea-forsvarer og kommentator Jason Cundy.

– Jeg synes, Klopp har overhalet. Jeg synes, Pep er nummer to, og der er et godt stykke vej op til tykseren. Det er ikke tæt. Liverpools energi, tempo, hensynsløshed og angrebsspil er bare mere imponerende, siger Cundy til Talksport.

– Guardiolas Barcelona-hold var nok det bedste hold, vi nogensinde har set, men fodbold fungerer ikke længere, som det plejede, og Klopp har overhalet Pep gennem de seneste 18 måneder.

Diskussionen om Guardiolas evner, eller fald fra sin piedestal, er særligt taget til efter lørdagens nederlag til Lyon i Champions League, hvor spanieren efterfølgende er blevet kritiseret for igen at "overtænke" sin taktik og startformation.

 

Annonce